Slaget ved Axtorne

Daniel Rantzau havde på grund af mangel på svært skyts måttet opgive at tibageerobre fæstningen Varberghus, der var faldet til svenskerne den 15. september 1565, efter at disse den 28. august havde erobret og hærget Ny Varberg, Skånelands største og vigtigste by efter Malmø. Da skytset endelig nåede frem fik Rantzau budskab om, at en overlegen svensk hær under Jacob Henriksson Hästsko rykkede frem fra øst og han måtte hæve belejringen og føre tropperne mod Falkenberg. En svensk styrke under Knut Håkonsson havde afbrændt broen over Ätran og da Rantzaus tropper drejede mod øst åerne Ätran og Højvadså (Högvadså). Rantzau havde besluttet sig for at modtage et slag, idet den svenske hær var samlet under de sidste dages fremmarch og derfor endnu ikke kunne være en sammenarbejdet enhed. Danskerne sejrede som følge Daniel Rantzau's overlegne taktiske føring og han stod herefter som en stor og anerkendt feltherre. Men trods sejren og erobringen af fjendens artilleri, havde hæren lidt store tab og desuden havde store dele af den svenske hær faktisk ikke været i kamp. En af deltagerne i dette slag var Mikkel Pedersen Gønge, den første gøngehøvding.